Luscious
Luscious føles som et sted, du ikke besøger med en plan. Du åbner det af nysgerrighed, fortæller dig selv, at du vil tage et hurtigt kig, og så indser du, at du har scrollet meget længere, end du havde forventet. Det skubber dig ikke nogen steder hen. Det sidder bare der, fuld af materiale, og venter på, at du bemærker, hvad der fanger dit øje.
Billeder er det, der holder det hele sammen. Illustrationer, korte animationer, fulde gallerier — de blander sig ind i hinanden uden klare grænser. Nogle samlinger føles omhyggeligt udvalgte, andre føles som om nogen har uploadet dem på en indskydelse. Den blanding får siden til at føles afslappet og personlig, ikke poleret eller kontrolleret. Du driver i stedet for at følge en rute. Tags guider dig stille, men kun hvis du beslutter dig for at lægge mærke til dem.
Manga-sektionen er nem at synke ind i. Lange visuelle historier udfolder sig side for side, og intet afbryder dig. Ingen anvisninger, ingen forslag, ingen følelse af, at du skal skynde dig. Du læser, indtil du stopper, ikke indtil siden fortæller dig det.
Videoer er der også, men de overtager ikke. De føles som en del af det samme rum, ikke hovedattraktionen. Kommentarer og favoritter sidder i baggrunden, lige nok til at minde dig om, at andre også browser i nærheden.
Luscious fungerer bedst, når du sætter farten ned. Det handler mindre om at finde noget specifikt og mere om at lade dig selv vandre.












